top of page

Guillaume Belle

Crozes-Hermitage, Rhône, Frankrig

I en tid med eksperimenterende moderne vinfremstilling er Guillaume Belle gået den modsatte vej og laver autentisk vin uden så mange dikkedarer.

Hans vine smager bare af dét, de skal, nemlig ægte Crozes-Hermitage med alt hvad det indebærer af fyldige tanniner, typisk Syrah-smag og saftig mørk frugt. 

Guillaume Belle's vingård ligger i Beaumont Monteux i den sydlige del af Crozes-Hermitage, hvor han dyrker de tre dominerende druer, Syrah, Rousanne og Marsanne efter økologiske principper.

Men også Guillaume Belle's nyerhvervede parceller i Larnage lidt længere mod nord er yderst interessante, fordi terroiret her er fuldstændigt anderledes end i resten af Crozes-Hermitage.

Belle's Crozes-Hermitage vine afspejler dette unikke terroir, hvor den særlige undergrund af Kaolin/hvid ler/kalk giver vinstokkenes rødder helt andre muligheder i jorden end i resten af appellationen. 

De røde Crozes-Hermitage vine er nærmest purpur i farven og med masser af saft og kompleksitet og en god friskhed, som gør vinene velegnede til fjerkræ, vildt og braisserede retter.

Please reload

bottom of page