top of page

CHÂTEAU BACCHUS

Rhône, Frankrig

Har man set Tour de France, er man ikke i tvivl om, at bjerget Mont Ventoux er noget af en manddomsprøve for cykelryttere, som enten mødes af strid blæst, ekstrem varme eller masser af kulde på vej mod toppen. 

 

Men samme bjerg giver samtidig ekstremt gode dyrkningsmuligheder for de vinstokke, der gror på skråningerne omkring Mont Ventoux. Og har man fulgt med i Jørgen Leth's populære TV-serie "Mit Frankrig" med Hans Pilgaard, så er netop vinområdet Ventoux et af de steder, Jørgen Leth med stor begejstring viser Hans Pilgaard rundt i. 

Første gang vi smagte vinene fra Ventoux, blev vi også ovenud begejstrede for området og de meget saftige og elegante vine, som vingårdene kan byde på. Og vi er meget stolte af - for første gang nogensinde - at kunne føje Ventoux til vores sortiment og præsentere vores nye Rhône-vinhus, nemlig topdomainet Château Bacchus.

Vinguden Bacchus
Château Bacchus ligger på et solbadet plateau omkring Carpentras og her har vingården, der siges at være beskyttet af den romerske vingud af samme navn, ligget siden 1600-tallet. Ventoux er da også en forholdsvis ny appellation, som først blev etableret i 1973 som "Côtes du Ventoux" og siden som "Ventoux". 

Historisk set har man da heller ikke dyrket vin til eksport i Ventoux, men blot til egnens co-operativer. Så det er først de senere år, at der er gjort op med co-operativ-tanken og de nye, unge generationer har brudt med de gamle kontrakter, for at starte op for sig selv med individuelle og spændende vine fra egen høst.

 

Det er driftige vinbønder som Château Bacchus, der virkelig har fået sat en kvalitetsbølge igang: Vinbrug er blevet lagt om, kvantitet skiftet ud med kvalitet, traditionel dyrkning erstattet af økologi og der laves nu supergode højkvalitetsvine, som er værd at gå efter.

Please reload

bottom of page