top of page

Girolamo Russo

Etna, Sicilien

Giuseppe Russo er en af de nye, seriøse vinbønder bag de såkaldte New-Old Etna vine i et af Europas spændende vindyrkningsområder
omkring den aktive vulkan Etna. Giuseppes vingård "Girolamo Russo" ligger på nordsiden af Etna og råder over ca. 25 ha, hvoraf de 15 ha
udgør vinmarker, mens resten er oliventræer og hasselnødder.

Den vigtigste drue er Nerello Mascalese, som sammen med lidt Nerello Cappuccio findes på vinstokke, som er mellem 50 år og over 100
år gamle, mange af dem pre-phylloxera. Girolamos vine fremstilles på en "virtuos blanding af tradition og innovation", som de siger på vin-
gården, som i mange år har produceret vin og olie på stedet efter gamle overleverede metoder. Men efter Giuseppe tog over, har hans nye
Etna Rosso-vine set dagens lys og efter den første produktion i 2005 sælges de nu også uden for Italien.

Giuseppes marker ligger i 600-850 meters højde og er fordelt på flere forskellige arealer, bl.a. San Lorenzo og Feudo. Takket være Girola-
mos beliggenhed, det gunstige klima i Etnas højder og den mineralrige jord har Giuseppes vine opnået en for koldklima-vine så eftertragtet
saft og elegance.

Please reload

bottom of page