top of page

Leoncio Arizu grundlagde dette vinbrug i 1901 i Lujan de Cuyo regionen af Mendoza. Dette var et område som mindede ham meget om hans fødeegn Navarra, og han så med det samme potentiale for at dyrke gode druer her.

 

Jorden i området er en blanding af muld og sandet alluvial jord der bliver frugtbar og velegnet til opdyrkning med vand fra de nærliggende Andesbjerge.

Don Leoncio, som han bliver omtalt, etablerede vinbrug i La Puntilla og Carrodilla med vinstokke han selv hentede over fra Europa. I dag drives foretagenet af Alberto, Raul og Roberto Arizu som er tilhængere af at lade naturen gøre det primære arbejde og påvirke vinen med moderne teknologi så lidt som muligt.

I 1926 købte familien ”El Paraiso” der ligger ca. 800 m. over hav overfladen, og her har man siden dyrket vin efter moderne kvalitetsprincipper.

 

Argentina er et vinland i rygende udvikling, og huset Luigi Bosca har allerede for længe siden moderniseret vinhuset, så det er fuldt ud på samme høje niveau som de mest moderne europæiske.

 

Se vinene fra Arizu her

 

Jean-Michel Alquier har for længst slået sit navn fast i Languedoc-appellationen, hvor Alquier frembringer vine, som regnes for nogle af de bedste i appellationen.

 

Især rødvinen Les Bastides Reserve, som er Alquiers top cuvée, er et eksempel på, hvad appellationen kan frembringe af uimodståelige vine, når forholdene er de rette og folkene bag brænder for at lave vin. Og det gør Jean-Michel Alquier, hvis bedstefader startede vinproduktion i området i 1874. Ejendommen råder i dag over 13 hektar, beplantet med bl.a. Grenache, Mouvedre, Viognier og Rousanne. Druerne plukkes manuelt og udbyttet reduceres kraftigt.

 

Alquier har taget vinverdenen med storm og betegnes i dag af mange internationale kendere og vinjournalister som topdomænet i Languedoc's superdistriktet Faugéres. Det er ikke svært at forstå hvorfor, når man oplever en vin som hans dybrøde intense Les Bastides: Den vil det hele og giver sig tid til at lade sanseudtrykkene udfolde sig fra rig, dybtkrydret næse til intens mørk Grenache-Syrah frugt med strejf af kaffe - og en dejlig lang aromatisk afslutning, der efterlader gode minder om store vinoplevelser fra en vinekvilibrist i topform.

 

Se alle vinene fra Alquier her

Anne de Joyeuse blev grundlagt tilbage i 1929 og holder til i Limoux, i Languedoc-Roussillon i det sydlige Frankrig. Målet var lige fra starten at producere vine, der ikke bare er gode og drikkevenlige, men som også afspejler områdets fantastiske terroir. Området omkring Limoux kendetegnes ved 3 forskellige bemærkelsesværdige jordbunds-og klimazoner, hvilket gør det muligt at lave fremragende vine af bl.a. Pinot Noir druer, som normalt kræver et lidt svalere klima. Udover Pinot Noir, dyrkes også traditionelle sydfranske druer som Merlot, Cabernet Sauvignon og Syrah. 85% af vinfremstillingen består af røde vine. Også deres friske hvide vine som f.eks. Chardonnay Camas er eftertragtede. Anne de Joeyse er dog ikke blot kendt for deres gode drikkevenlige vine til fornuftige priser. De er også medlem af den verdensomspændende organisation ”Protect the Planet”, som arbejder for at beskytte vores jord, miljøet og verdens ressourcer.

 

Se vinene fra Anne de Joyeuse her

Fjerde generation driver i dag den kendte familievingård Bonnet-Huteau beliggende omkring Chapelle-Heulin i nærheden af Nantes.

Vinene dyrkes efter strenge økologiske principper og  Rémi og Jean-Jacques Bonnet, som i dag står bag Bonnet-Huteau, arbejder passioneret med at få deres Muscat-vine til at udtrykke egnens specielle terroir og en bred vifte af udsøgte flavours.

Det er lykkedes så godt, at vinene er kendt langt uden for Frankrigs grænser for deres karakteristika og høje kvalitet. Og også Robert Parker har for nyligt fået øjnene op for vingårdens imponerende resultater.

Vinene er certificeret indenfor l’Agriculture Biologique i 2005.

 

Se vinene fra Bonnet-Huteau her

Nye, ledige domainer kan ellers ofte være en sjældenhed i prestigefulde Côte d'Or, fordi de eftertragtede vinmarker som regel er optagede.


Alligevel fik vinentusiasten Brigitte Berthelemot i 2006 chancen for at overtage nogle vinmarker i hjertet af Meursault fra to producenter - uden arvtagere - som gik på pension, og dermed fik hun en unik mulighed for at starte et helt nyt domæne på gamle, velrennomerede vinmarker! 

 

Vinmarkerne ligger - som det ofte er tilfældet i Bourgogne - spredt ud over prestige jorde i Puligny-Montrachet, Meursault, Beaune, Monthelie og Pommard og fra dag ét har Domaine Berthelemot høstet mange anmelderroser og priser, ligesom det bl.a. er udnævnt til 'Lauréats', den højeste kategori for nye vingårde. 

 

Berthelemot mener, at hemmeligheden bag gode vine er know-how og konstant at give vinene  - og det miljø de vokser i - 110% opmærksomhed. For som de siger, 'The quality of a future wine is born in the vineyard'.

Druerne dyrkes efter bæredygtige principper og der bruges et minimum af kunstige tilsætningsstoffer, ligesom vingården arbejder på at blive officielt økologisk certificeret. 

 

Alle vindruer plukkes manuelt af et team af faste drueplukkere, så man sikrer en høj standard i kvaliteten hvert år. Druerne sorteres min. 2 gange, hvorved kun de bedste druer bliver vinificeret.I vinkælderen fokuseres på at skabe individuelle vine, der ikke kun afspejler særtræk fra de enkelte årgange, men også udtrykker den mikrogeografiske herkomst.

Til lagring bruges maksimalt 25% nye fade, for at sikre, at den tilførte aroma ikke kommer til at overdøve vinenes egne karakteristika.

Azienda Agricola Bordone ligger i Monta i det Nordlige Italien og drives i dag af Giuseppe Bordone og hans familie. Bordone er kendt for stolte vintraditioner og godt håndværk og huset producerer en perlerække af røde og hvide vine fra Arnais til Langhe Nebbiolo.

 

I første omgang har vi hjemtaget Bordone’s to spændende rødvine Barbera d’Alba og Langhe Nebbiolo, som er interessante vine, der gør sig godt bemærket både som hverdags- og festvin - til kød og til et glas uden noget. Og uden at det koster en formue.

 

Se vinene fra Bordone her

Cascina Bruciata ejes af Balbo-familien, som siges at eje nogle af de bedste marker i Rio Sordo. Oprindeligt solgte familien de frem-
ragende druer til andre, men fik siden også deres egen vinproduktion, som idag har gjort dem kendt langt ud over Italiens grænser.


Vinfremstillingen forestås med Carlo Balbo i spidsen hjulpet af det unge vintalent Guido Martinetti, som allerede 8 gange har været
med til at opnå topkarakterer i den førende italienske guide Gambero Rosso. Nebbiolo-druen er den vigtigste drue og efter manuel
plukning lagres vinene ca. 1 år på fade og er især berømte for deres stilrene karakter og store potentiale mange år frem i tiden.

 

Se vinene fra Bruciata her

 

Huset er beliggende i Costières de Nîmes, på grænsen mellem Rhône og Languedoc, i det sydlige Frankrig. Stedet har i generationer
været i familiens eje. Siden 1984 har de valgt at lave vin på håndhøstede, økologisk dyrkede druer, det vil sige, at de tager udgangspunkt
i hjælpemidler, der er gode for miljøet. Der er visse regler for økologisk vindyrkning i Frankrig, blandt andet må man ikke bruge kemiske
sprøjtemidler på markerne, og der må ikke bruges kunstgødning.

På de 30 hektar Domaine Cabanis råder over, er der plantet lokale druer, Grenache, Carignan, Syrah og Mouvèdre. Den eneste drue der
bliver lagt på egetræsfade er Mouvèdre, der efter kort tids fadlagring bliver blandet med de andre tre. Dette giver denne behagelige og let
drikkelige rødvin, med et let bid der gør den perfekt som ledsager til mad.
 

 

Se vinene fra Domaine Cabanis her

Beliggende på Montserrats bjergskråning syd for Barcelona grænser den nye "denominacion de origin" Cataluñya op til Penedès.
Her har familien Martí dedikeret sig til at dyrke vin på sin 26 hektar store grund. Vingårdens enestående karakteristika med en belig-
genhed 165 meter over havets overflade og med et helt specielt mikroklima forårsaget af afskærmningen fra de kolde nordenvinde skaber tillige med den bekostelige og enestående jord, uovertrufne betingelser for vindyrkning.
Inden for de seneste par år har Francisco Martí indført en væsentlig ændring i sin vinproduktion ved at inkorporere ny teknologi for at videreudvikle kvalitetsvinene.
Disse fornyelser indebærer blandt andet rustfri tanke på 2.500 liter, kværne, vandrette pneumatiske (vha. trykluft) pressere samt køleudstyr, for at kontrollere temperaturen under gæringen. Kort sagt, alt hvad der behøves for at fremelske en vin med personlighed.

Placeringen af vingården midt på vinmarkerne gør, at der mellem plukningen af druerne og presningen går den mindst mulige tid. På vinmarken beskærer man vinstokkene i form af et glas med fire arme, som pergola á la globelé (et system der er meget lidt anvendt i Spanien, men meget almindeligt i Côtes du Rhône), for at opnå de mest egnede betingelser for beplantningen og formationen af vinstokken, samt en bedre hygiejne og en bedre udluftning og soleksponering.

 

Se vinene fra Ca N'Estruc her

Bag Carlotto Weingut står Ferruccio Carlotto, hvis familie har arbejdet indenfor vinfremstilling i 3 generationer. I 2000 fik Ferruccio Carlotto mulighed for at købe sit eget vinbrug, som han idag driver sammen med datteren Michaela. 

 

Begge er passionerede vin-producenter og har specialiseret sig i at bearbejde de lokale druer efter gamle, overleverede metoder, både i forhold til markarbejdet og arbejdet i vinkælderen.

 

Det er blevet en stor succes, og Carlotto er idag kendt for at fremstille meget personlige, terroir-tro vine, som hans Blauburgunder Filari di Mazzòn og den italienske specialitet Ora di Ora af Lagrein-druer.

 

Se vinene fra Carlotto her

I 1894 startede Bernardo Rodrigues de Carvalho dette vinbrug, på den venstre side af Douro floden. José da Silva Viseu de Carvalho er nu den 3. generation, der laver vin her.  De 40 hektar vinbruget omfatter, er beliggende ca. 300 meter over havet på den klassiske skifer bund.

 

På de velkendte terrasser gror både de fem klassiske røde druer, der udgør 80 % af produktionen (Tinta Barroca, Touriga Francesa, Tinta Roriz, Touriga Nacional, Tinto Cão og Tinta Amarela), og de hvide (Malvazia Fina, Malvasia rei, Moscatel Galego og Cerceal) der alle er ældre end den tilladte grænse på min. 5 år. Omkring 80 % af druerne bliver dyrket og høstet med moderne teknologi, de resterende på traditionel manér. Når mosten er presset og begyndt at gære, og den er nået til det ønskede sukkerindhold, bliver den hældt på pibe (550 Liter). Heri bliver gæringen stoppet ved hjælp af alkohol i forholdet 1 til 4, hvorefter mosten lagres enten på fad eller i flaske.

 

Se vinene fra Casa Santa Eufêmia her

 

 

 

 

 

 

 

 

Cerrino familien har produceret vine i over 150 år, og vingården ligger i hjertet af Piemonte, omkring Capelletto i området Cuneo.

 

Vinmarkerne strækker sig over 9 hektar og alt arbejdet foregår efter topmoderne teknikker og sidste nye udstyr.

 

Vinmarkerne dyrkes efter økologiske principper og resultatet er blevet nogle autentiske førsteklasses vine, der har vunder flere internationale priser, bl.a. Cerrinos Moscato d'Asti, som er et af vingårdens flagskibe. 

 

Se vinene fra Cerrino her

Huset blev grundlagt i 1987 af Valérie og Philippe Chaume, og består i dag af 37 ha beplantede vinmarker, fordelt på klassifikationerne Vinsobres, Côtes du Rhône Villages og Côte du Rhône. Valérie og Philippe koncentrerer sig om at lave vin efter naturens principper, og forsøger at lade være med at bruge nogle tilsætningsstoffer.

Domainet ligger vest for kommunen Vinsobres, og er beplantet med Grenache (60 %), Syrah (20 %) samt Cinsault, Carignan, Mouvèdre, Marsanne og Viognier (20 %). Alle druer håndplukkes.

 

Se alle Chaume-Arnaud's vine her

Har man set Tour de France, er man ikke i tvivl om, at bjerget Mont Ventoux er noget af en manddomsprøve for cykelryttere, som enten mødes af strid blæst, ekstrem varme eller masser af kulde på vej mod toppen. 

 

Men samme bjerg giver samtidig ekstremt gode dyrkningsmuligheder for de vinstokke, der gror på skråningerne omkring Mont Ventoux. Og har man fulgt med i Jørgen Leth's populære TV-serie "Mit Frankrig" med Hans Pilgaard, så er netop vinområdet Ventoux et af de steder, Jørgen Leth med stor begejstring viser Hans Pilgaard rundt i. 

Første gang vi smagte vinene fra Ventoux, blev vi også ovenud begejstrede for området og de meget saftige og elegante vine, som vingårdene kan byde på. Og vi er meget stolte af - for første gang nogensinde - at kunne føje Ventoux til vores sortiment og præsentere vores nye Rhône-vinhus, nemlig topdomainet Château Bacchus.

Vinguden Bacchus
Château Bacchus ligger på et solbadet plateau omkring Carpentras og her har vingården, der siges at være beskyttet af den romerske vingud af samme navn, ligget siden 1600-tallet. Ventoux er da også en forholdsvis ny appellation, som først blev etableret i 1973 som "Côtes du Ventoux" og siden som "Ventoux". 

Historisk set har man da heller ikke dyrket vin til eksport i Ventoux, men blot til egnens co-operativer. Så det er først de senere år, at der er gjort op med co-operativ-tanken og de nye, unge generationer har brudt med de gamle kontrakter, for at starte op for sig selv med individuelle og spændende vine fra egen høst.

 

Det er driftige vinbønder som Château Bacchus, der virkelig har fået sat en kvalitetsbølge igang: Vinbrug er blevet lagt om, kvantitet skiftet ud med kvalitet, traditionel dyrkning erstattet af økologi og der laves nu supergode højkvalitetsvine, som er værd at gå efter.

Château du Chatelard - vores mangeårige Fleurie-leverandør - fra Beaujolais regnes blandt nogle af de mest ambitiøse producenter i området og vi er derfor glade for nu at kunne præsentere flere spændende vine fra dem.

Château du Chatelard's historie kan føres tilbage til tiden før den franske revolution og gennem alle generationer er det kodeordene tålmodighed, passion og høj kvalitet, som har karakteriseret vinfremstillingen.

Den røde hoveddrue hos Château du Chatelard - og i området generelt - er Gamay og med den i fokus arbejder Château du Chatelard på at fremstille så aromatiske vine som muligt, der virkelig kan afspejle Gamay-druens blanding af saftig frugt, elegance og kompleksitet.

En vigtig faktor for de vellykkede resultater er de gamle vinstokke, hvoraf nogle er over 80 år. Men også de usædvanlige jordbundsforhold er med til at få finesserne frem i druerne og de færdige vine. For som nogle af de få på egnen, besidder Château du Chatelard nogle helt specielle stenede kalk- og granitagtige jorde, som er med til at tilføre vinene hver deres særegne udtryk. F.eks. dyrkes Gamay-druerne til Fleurie Renaissance på pinkfarvet granit, som er specielt for området og giver elegante, bløde, frugtige vine. Mens Château du Chatelard's Morgon, Les Roches, er fremstillet af Gamay-druer, der kommer fra markernes mest udtryksfulde terroir med en bund af granit og gnejs.

Skiftende personer har stået i spidsen for vinfremstillingen hos Château du Chatelard. Men det er den nuværende unge, dygtige Aurélie de Vermont, der virkelig har hævet kvaliteten og tilført brandet ny energi. Og ifølge formanden for den franske sommelierforening, Fabrice Sommier, har Aurélie fået bragt Chatelard-vinene op i en liga af nærmest haute couture agtige vine, der iøvrigt ofte optræder i internationale vinmagasiner som bl.a. Decanter.

 

Se alle vinene fra Château du Chatelard her

1/5

Please reload

PRODUCENTER

Fra A  i Argentina til U i Ungarn

bottom of page