
Verdens bedste job!
30.01.2015
Verdens bedste job er at dyrke vindruer til brug for fremstillingen af vin, mener franske Jean-Louis Fery fra vingården Fery & Fils i Echevronne i Bourgogne. Han startede med en traktor og en trailer og besluttede sig for at etablere et nyt, moderne vineri, da han overtog ejendommen i slutningen af 1980'erne. Det var noget af en Titanic-opgave, husker han, indtil han fik Alain Meunier til at stå i spidsen for vingården. Alain Meunier er kendt fra det verdensberømte Bourgogne-domaine J.J.-Confuron og han omdannede Fery's vingård til et økologisk vinbrug og fik opkøbt værdifulde parceller rundt omkring i Bourgogne. Og da Meuniers afløser, canadieren Pascal Marchand 'The Flying Winemaker' tog over, kom der for alvor gang i Fery-brandet. Pascal Machal har en fortid som markansvarlig på Comte la Fon, en berømt Meursault producent. Pascal flyver verden rundt for at dele ud af sin know-how, som bl.a. har indbragt hans vine en plads på 'Top 100 Best Wines in the World', ifølge Wine Spectator.
Én af Pascal's læresætninger er, at vinstokke ikke må glemme deres rødder, og kemikalier er bandlyst på Fery's ejendom. Istedet arbejder man på at få det rene, naturlige terroir frem i vinene. For 'Terroiret gør hele forskellen', mener Fery om forskellene mellem domainets vine fra de forskellige topappellationer i Bourgogne. For at få de helt særlige egns-udtryk frem i vinene er det ifølge Pascal Marchand nødvendigt at praktisere en helhedsorienteret respekt for naturen og forkæle den enkelte vinstok. For som han siger: 'Good grapes make good wine'!
Og det kan man nu ved selvsyn konstatere. For vi har netop fået nye forsyninger hjem fra det spændende domaine. Bl.a. vinene fra Pernand Vergelesses, i rød og hvid, der viser, hvad der kommer ud af et interessant terroir, en "Flying Winemaker" - og nogle virkelig gode druer!
2012 Pernand Vergelesses, Blanc, Les Combottes, Fery, kr. 215,00 - køb her
2012 Pernand Vergelesses, Rouge, Les Vergelesses, 1. Cru, Fery, kr. 260,00 - køb her
Se hele udvalget af vinene fra Domaine Fery & Fils her