top of page

Barbaresco vs. Barolo

28.08.2015

Kan du lide kraftige, saftige og elegante Nebbiolo-vine, men vil du ikke betale Barolo-priser for dem? Så prøv at rette blikket mod lillebrorvinen Barbaresco, som stadigt flere vindrikkere foretrækker.

Men hvad er forskellen på Barbaresco og Barolo, når de begge er fremstillet på Nebbiolo, dyrket blot få kilometer fra hinanden i Norditalien?

Den første forskel ligger faktisk i druen selv. For en Nebbiolo-drue er ekstremt følsom overfor forskellige jordbundstyper. Så Nebbiolo vin kommer til at smage vidt forskelligt, afhængigt af jordbunden i Barbaresco og Barolo. Er der f.eks. meget ler i jordbunde, får vinen et højt indhold af tanniner. Og er der mere kalkholdig mergel giver det en forholdsvis parfumeret vin.

BARBARESCO:

Geografi: Barbaresco ligger i et lavt bakkelandskab sydvest for byen Alba i Piemonte på den højre side af Tanaro-floden.

Dyrkning: Druerne dyrkes i lavere højde end i Barolo, hvilket givere lettere og blødere vine.

Lagringstid: 26 måneder.

Fade: Minimum 9 måneder på egefade.

Smagsudtryk: Især når de er unge, er Barbaresco vinene oftere lette og tilgængelige og nemme at matche med mad.
 

BAROLO:

Geografi: Barolo ligger i Langhe, i Piemonte og dækker 11 kommuner, hvoraf Barolo er en af dem.

Dyrkning: Druerne dyrkes i højderne i det kuperede landskab, hvilket giver kraftige vine.

Lagringstid: 36 måneder.

Fade: Minimum 12 måneder på egefade

Smagsudtryk: Især når de er unge, kan Barolovinene være lukkede og præget af kraftige tanniner.
 

En af topproducenterne i Barbaresco er Carlo Balbo, som driver vingården Cascina Bruciata. Carlo Balbo ejer nogle af de mest prestigefulde Cru marker i Rio Sordo, og selvom han arbejder med samme Nebbiolo-druer som naboerne i Barolo, kan han ikke forestille sig et liv som Barolo-producent. 

Ifølge Carlo Balbo er det mere udfordrende at lave vine, der ikke sælger sig selv som Barolo-vinene ofte gør. Så udfordringen ligger i at forbedre fremstillingsprocessen, så Barbaresco vinene kan konkurrere på stil og smag. Der bruges derfor ingen kunstig gær og ingen bakteriekulturer, så Carlo Balbo opnår mere rene og upåvirkede vine.

Udvalg af Barbaresco's topproducenter

  • Albino og Bruno Rocca

  • Cascina Bruciata

  • Cerretto

  • Cigliuti

  • Gaja

  • Luisin

  • Moccagatta

  • Pio Cesare

  • Prunetto

  • Sottimano

  • Vietti

Kend årgangene:

2003: Høj alkohol og meget modne. Drik nu

2004: Generelt et godt år. Drik nu til 2020.

2005: Frisk og parfumerede. Drik nu til 2030

2006: Høj syre, kan gemmes. Drik nu til 2040

2007: Blød vin fra et varmt år. Drik nu til 2025

2008: En klassiker, flot syre. Drik nu til 2035

2009: Et mindre år. Drik nu til 2024

I forhold til klimaforandringerne, så drager Barbaresco bønderne også mere nytte af dem, end Barolo-prroducenterne. Forifølge Carlo Balbokan Barbaresco-vinene sagtens bære at få en mere moden bouquet, uden at det går ud over deres elegance. Og den megen ler i jorden, giver vinene et mere syreholdigt og elegant udtryk, end de lidt kraftigere Barolo vine.

Sådan er en "typisk" Nebbiolo-vin:
 

  • Duft af roser og tjære

  • Elegant med højt indhold af syre og tanniner

  • Smag af kirsebær, blommer, friske krydderurter, violer, hindbær, svensker og chokolade

 

Sådan kan du matche Nebbiolo med mad:
 

  • Unge Nebbiolovine: Pølser, patéer, bresaola og lettere kødretter

  • Mere modne Nebbiolo-vine: Kraftige kødretter, svamperetter og oksekødsgryderetter

Please reload

bottom of page