top of page

JULEGAVE VINE

27.11.2015

For første gang i KB VIn A/S's historie kan vi nu lancere en vin fra New Zealand i vores sortiment. Og ikke bare en hvilken som helst vin fra de kendte vinområder i Malborough/Cloudy Bay. Nej, vi har i mange år ledt efter en helt særlig, bæredygtig vin, med stort potentiale, som skiller sig ud. Og det har vi langt om længe fundet på toppen af den sydlige del af New Zealand hos Te Mania i det utroligt spændende upcoming vindistrikt Nelson. Og så er den ovenikøbet lavet af en dansker!

Men hvad er det egentligt, der gør en vin fra Nelson til noget helt særligt? Det er menneskene bag ;-) som vores nye vinproducent fra Te Mania siger, danskeren Lars Jensen, hvis familie stammer fra Jylland, inden de flyttede til New Zealand og etablerede vingården i Nelson. Men fakta er, at de kan noget med vine i Nelson og har gjort det trendy at vende blikket mod Nelson.

Og selvom Nelson hører til blandt de mindste vinområder i New Zealand, er det noget af et paradis for vinelskere. Området ligger beskyttet mod regn takket være en bjergkæde mod vest og jordbunden er perfekt til dyrkning af vindruer. Floder gennemstrømmer området fra bjergene mod havet og trods de mange solskinstimer er der tale om et køligere vindyrkningsområder, som gør, at druer som Pinot Noir og Riesling stortrives.

 

Please reload

bottom of page