
CLOS DE VOUGEOT: DET HEMMELIGE BRODERSKAB
26.02.2016
I det seneste nummer af SMAG & BEHAG bliver der bl.a. sat fokus på vine fra Clos Vougeot i Bourgogne og en af de vine, der scorede toppoint var 2012 Clos Vougeot Grand Cru fra vores producent J.-J. Confuron, som vineksperten Niels Ehlers bl.a. beskrev som en vin 'der lever på elegance og charme'.
Generelt er Vougeot Grand Cru ikke billige og J.-J. Confuron's koster som nogle af de billigere i testen 998,00 kr. Men hvad er det, der gør vine fra Clos Vougoet så spændende, at man betaler mange hundrede kroner for oplevelsen?
Først og fremmest er mange fascineret af den elegance, en god Vougeot kan levere. Desuden er der ikke så mange Clos Vougeot producenter og blandt dem der er, gælder det om at finde de allerbedste. Vougeot ligger i Bourgogne og Clos Vougeot er Côtes de Nuits største Grand Cru. Oprindeligt blev området dyrket af munkene i det nærliggende cistercienserkloster Clos Vougeot, men efter revolutionen blev den store mark delt op i mindre parceller, som i dag er fordelt på 78 ejere. En af dem er J.-J. Confuron, som ejer blot 0,5 hektar og kun producerer 2.300 flasker af de dyre Pinot Noir dråber.
2012 var generelt en god årgang i Bourgogne og når Clos Vougeot vinene er bedst, er det netop raffinement og elegance, der kendetegner vinene. Drikkes de unge, får man ikke det fulde udbytte af aromaerne. Confuron mener, at deres 2012 Clos Vougeot med fordel kan gemmes 7-8 år, inden man begynder på årgangen. En anden interessant vin er lillebror vinen Vougeot 1. Cru, Les Cras, fra Domaine Jean Fery, som er kendt for deres håndværksmæssige og dybt personlige Vougeot-vine.
I dag er vinene fra Clos Vougeot stærkt efterspurgte, men sådan har det ikke altid været. Under krisen i 30'erne havde de franske Bourgogne producenter svært ved at komme af med deres vine, indtil en driftig forretningsmand, Camille Rodiers i samarbejde med Georges Faiveley, fandt på at etablere et broderskab, der kunne promovere Bourgogne's vin/gastronomi og vise omverdenen områdets mange herligheder ved at vise dem på en ny måde bl.a. gennem flotte festbanquetter. Det blev en stor succes og broderskabet La Confrérie des Chevaliers du Tastevin opkøbte sidenhen Châteu du Clos de Vougeot. I dag tæller ordenen over 12.000 riddere, heriblandt nogle danskere. Hvert år afholdes 12 møder, hvor der bl.a. spises fornemme middage og hvor nyoptagne slås til riddere.
2012 Clos Vougeot, Grand Cru 'bio' Domaine J.-J. Confuron - 998,00 kr. - køb her
2012 Vougeot, 1. Cru Les Cras 'bio' - Domaine Jean Fery - 473,00 kr. - køb her
Se alle Domaine J.-J. Confuron's vine her
Se alle Domaine Jean Fery's vine her