
I JØRGEN LETH'S FODSPOR...
29.04.2016
Har man set Tour de France, er man ikke i tvivl om, at bjerget Mont Ventoux er noget af en manddomsprøve for cykelryttere, som enten mødes af strid blæst, ekstrem varme eller masser af kulde på vej mod toppen. Men samme bjerg giver samtidig ekstremt gode dyrkningsmuligheder for de vinstokke, der gror på skråningerne omkring Mont Ventoux. Og har man fulgt med i Jørgen Leth's populære TV-serie "Mit Frankrig" med Hans Pilgaard, så er netop vinområdet Ventoux et af de steder, Jørgen Leth med stor begejstring viser Hans Pilgaard rundt i.
Første gang vi smagte vinene fra Ventoux, blev vi også ovenud begejstrede for området og de meget saftige og elegante vine, som vingårdene kan byde på. Og vi er meget stolte af - for første gang nogensinde - at kunne føje Ventoux til vores sortiment og præsentere vores nye Rhône-vinhus, nemlig topdomainet Château Bacchus.
Romerske vingud Bacchus
Château Bacchus ligger på et solbadet plateau omkring Carpentras og her har vingården, der siges at være beskyttet af den romerske vingud af samme navn, ligget siden 1600-tallet. Ventoux er da også en forholdsvis ny appellation, som først blev etableret i 1973 som "Côtes du Ventoux" og siden som "Ventoux".
Historisk set har man da heller ikke dyrket vin til eksport i Ventoux, men blot til egnens co-operativer. Så det er først de senere år, at der er gjort op med co-operativ-tanken og de nye, unge generationer har brudt med de gamle kontrakter, for at starte op for sig selv med individuelle og spændende vine fra egen høst. Det er driftige vinbønder som Château Bacchus, der virkelig har fået sat en kvalitetsbølge igang: Vinbrug er blevet lagt om, kvantitet skiftet ud med kvalitet, traditionel dyrkning erstattet af økologi og der laves nu supergode højkvalitetsvine, som er værd at gå efter.
Der dyrkes typiske Rhône-druer i Ventoux- Grenache, Syrah, Cinsault, Carignan og Mouvèdre.
Vinmarkerne er spredt over 51 kommuner i Ventoux, hvoraf de bedste ligger på de sydvendte skråninger.
Modsat nabobønderne i det centrale Rhône, så kæmper producenterne i Ventoux med større højder og mere kølighed. Til gengæld er jorden en god blanding af kalksten og sandjord, hvor rødvinsdruer som Grenache, Syrah, Cinsault, Carignan og Mouvèdre stortrives. Af hvide dyrkes bl.a. Grenache Blanc, Rousanne og Bourboulenc, som udgør 20% af produktionen. På Château Bacchus' kun 16 hektar store marker, vokser disse egnstypiske druer på 25-60 årige vinstokke, som dyrkes efter strenge økologiske regler.
Ekstra grønne vine
For Château Bacchus var det en logisk beslutning at overgå til økologisk vinfremstilling. For de specielle natur- og klimaforhold på egnen gør det meste af arbejdet selv og giver naturligt sunde og terroir-typiske vine fyldt med intensitet, farve og aroma. Det skyldes bl.a. at bjerget Mont Ventoux sørger for kølige nattetemperaturer om sommeren - så druemodningen kan nå at følge med - lokale regnbyger sørger for vand og Mistralvinden får tørret det hele hurtigt, så der helt naturligt opnås den perfekte fugtighed, som ellers kan være et problem i vin-dyrkningen. Resultatet er, at producenterne i området kan nøjes med at blande sig meget lidt i vinfremstillingsprocessen. Château Bacchus bruger endda endnu mindre sulfat og kobber end selv de økologiske organisationer foreskriver og vores nye producent betragter derfor sig selv som "ekstra grøn"!
Introduktion til Ventoux-oplevelser
Château Bacchus laver både hvide, rosé og røde vine, så har du lyst til at smage de spændende vine fra Ventoux, er der et bredt udvalg af elegante og saftige vine at vælge imellem. Foruden den stilrene hvide Ventoux Blanc, lancerer vi den friske rosévin Le Mourre og så rødvinene Matines og Campagnole, begge med masser af frugt og intensitet. Sidst men ikke mindst, har vi også hjemtaget den ultraspændende Campanéry, domainets flagskib, som emmer af saftige solmodne bær. Druerne er alle håndplukkede og vinene har efter otte ugers maceration lagret i op til 12 måneder på 225 liters egefade fra nogle af de bedste fad-magere i Frankrig. Ifølge Château Bacchus bør vine nemlig fadlagre, men fadet skal ikke dominere de strukturerede vine, der helst skal beholde den intense frugt, blødhed og de krydderier, som er så kendetegnende for Ventoux-området.
Introduktionstilbud:
Prøv en hvid, en rosé og en rød og SPAR 15% - køb her
Vinnyheder fra Château Bacchus:
2015 Ventoux Blanc, L'Anguiélo 'bio' kr. 125,00 - køb her
2015 Ventoux Rosé, Le Mourre 'bio' kr. 108,00 - køb her
2014 Ventoux, Matines Rouge 'bio' kr. 108,00 - køb her
2012 Ventoux Rouge, Campagnole 'bio' kr. 173,00 - køb her
2012 Ventoux, Campanéry 'bio' kr. 428,00 - køb her