
DET RIGTIGE GLAS TIL DEN RIGTIGE DRUER?
29.04.2016
Vidste du, at der findes forskellige vinglas til forskellige druer? De fleste tænker nok på, om man sætter hvidvins-, rødvins- eller portvinsglas på bordet. Men hos f.eks. det østrigske vinglasfirma Riedel, er det heller ikke ligegyldigt, om du skal drikke en rødvin af Pinot Noir druer eller af f.eks. Syrah-druer!
Generelt har det altid haft stor betydning, i hvilke glas, man serverer vin. For at få det fulde udbytte af vinoplevelsen, sagde man tidligere, at et vinglas skulle være enkelt og uprætentiøst, så glasset ikke stjal billedet fra vinens farve og udseende. Og så skal det helst have en form som en rummelig tulipan, da det giver vinen den størst mulige overflade, hvorfra vinens aromaer kommer bedst til sin ret.
Hos det traditionsrige vinglasfirma Riedel er de dog gået skridtet videre og har lavet et særligt vinglas til hver enkelt vindruetype, så man virkelig kan nyde den enkelte drues individuelle udtryk. På deres website kan du derfor slå op under vindruer, f.eks. Malbec og derefter fremkommer dét glas, der passer allerbedst til en Malbec-vin.
Pinot Noir druer kræver ifølge Riedel Glas et stort, åbent, tulipanaftigt glas som dette...
Skal du drikke vin med Tempranillo-druer, anbefales dette "Tempranillo" glas..
Så har du glasset - har vi vinen :-)
Se hele vores sortiment fyldt med forsommerens mange vinnyheder her