
BAG KULISSEN PÅ EN VINGÅRD
29.04.2016
Du hælder et glas vin op og tænker måske på, hvilke druer, den er lavet af og hvordan vinen mon har lagret. Men har du nogensinde tænkt på alt det arbejde, som går forud? Fra vinstok til færdig vin?
Går man bag kulissen på en vingård, kan man blive helt overrasket over det enorme arbejde, der skal gøres året rundt på en vingård, og alt det slid og slæb, oftest manuelt, som en vinproducent skal igennem, inden den færdige vin overhovedet kan komme ud til forbrugeren!
Vi har kigget med bag kulisserne på den anerkendte vingård Clusel-Roch i Ampuis i det nordlige Rhône i Frankrig. Og her mener man, som på så mange andre, seriøse vingårde, at det vigtigste arbejde foregår i vinmarken. For det er her, at grundlaget for en vin skabes og ikke i selve vinkælderen, hvor det efter Clusel-Roch's mening blot er producentens job at foretage ganske få praktiske justeringer.
Se fotoserie her