
ROSÉ VINE
27.05.2016
Da Angelina Jolie og Brad Pitt lancerede en rosé vin fra deres vingård i Provence i samarbejde med Perrin-familien, blev rosé-vinen som hed Miraval revet væk i løbet af blot 5 timer. Og selv om det ikke er Hollywood-stjerner som står bag de fleste rosé-succesvine, så er salget af rosé generelt eksploderet på verdensplan, hvor man opgør, at der findes ca. 36 mio. rosé vindrikkere, som tilsammen drikker 22,3 mio. hektoliter rosévine.
Rosé-vin er historisk set den første vintype, der blev fremstillet, længe inden man fandt ud af at lave rødvin. Æren tilskrives vinbønderne i Provence i det sydlige Frankrig. Her producerer man den dag i dag stadig mest rosé (op til 88% af den samlede produktion) og i Provence, som i resten af Frankrig, betragter man rosé-vinen som en integreret del af det sociale franske liv. Men også udenfor Frankrig er rosé-vine blevet ekstremt populære. En del af forklaringen er, at vindrikkeres madvaner har ændret sig: Mad er mindre tungt og struktureret i dag og vindrikkere får med rosé-vinen en anderledes tilgang til vin, da rosé-vin opleves som uforpligtende og mindre komplicerede. Sidst men ikke mindst, har rosévinene også fået et markant kvalitetsløft, så det er blevet både fint