top of page

GARDIÉS GODE GRENACHER

28.10.2016

Terroir eller floskel?

Terroir og autencitet har man efterhånden hørt til bevidstløshed i vinbeskrivelser. Og enhver vinproducent med respekt for sig selv - og sine vine - går efterhånden op i at lave autentiske vine, der kan afspejle terroiret og dét vinbonden synes, han står for.
 
Det gælder også den franske vinbonde Jean Gardíés fra Agly, som i årevis har advokeret for at vinbønder bør lave vine, der reflekterer deres egn, historien og endda også vinbondens personlighed. 

Ingen hokus pokus i vinkælderen
Men nu er Jean Gardiés gået skridtet videre og er også begyndt at fremstille naturvin. For naturvin er iflg. Jean Gardiés den ultimative måde at opvise frugtige, kraftfulde rødvine fra et kompleks terroir, der sagtens kan tale for sig selv uden vinbondens indblanding. I Frankrig er det blevet til en helt bevægelse, AVN, som er fortaler for, at vine bør lave sig selv uden noget kemisk "hokus pokus" i form af svovl, kulturgær eller enzymer.

Jeg søger mod himlen!
Jean Gardiés naturvin hedder "Je Cherche le Ciel", som kan oversættes til "jeg søger mod himlen"...Og har man en forestilling om, at naturvine er sådan nogle sarte, mærkeligt-smagende vine, der ikke rigtigt minder om vin, bliver alle ens fordomme blæst omkuld med denne natur-rødvin fuld af kraft, saft og smag af bl.a. Mourvèdre-druer. "Je Cherche le Ciel" er fremstillet uden indblanding i vinkælderen, så den er uden kulturgær, enzymer og filtrering.

Udover Mourvèdre-druer, elsker Jean Gardiés at arbejde med Grenache druer fra hans 70 år gamle Grenache-vinstokke. Grenache-druerne udfordrer ham som vinbonde og er gode til at give vinene identitet, når han rammer samspillet mellem druens bedste præstation og den spændende jordbund. Grenache-vinstokkene er over 70 år gamle og de flotte resultater har givet Jean Gardiés stor kadeau for hans udtryksfulde og komplekse Côtes du Roussillon vine fra markerne omkring floden Agly. 

I år belønnede vinmagasinet Robert Parker vinene fra Gardiés med op til 92 Parker point.

Parker-Point, Gardiés håber vil gentage sig, hvis Robert Parker næste gang også smager "Je Cherche le Ciel" i naturvinsudgaven. Men indtil da er det bare at nyde Jean Gardiés vine og alt, hvad området Côtes du Roussillon har at byde på af kraftige, krydrede og frugtige rødvine, som kalder på jagtmiddage, vildtretter, Mortens and, julemad og mørke vinterhyggedage.  

2014 Mas las Cabes, Côtes du Roussillon 'bio' kr. 90,00 - køb her
2013 Les Milières, Côtes du Roussillon Villages 'bio' kr. 119,00 - køb her
Se alle Jean Gardiés vine her

Prøv en naturvin her:
2014 Je Cherche le Ciel, Côtes du Roussillon Villages  kr. 165,00 - køb her

Please reload

bottom of page