
MULTI DRUEN PINOT BLANC
28.04.2017
Mere brugbar end spændende, har en vinekspert kaldt Pinot Blanc druen. Og druen, der hverken har den helt store duft eller dominerende smag lyder måske også lidt kedelig. Men man bør ikke undervurdere en Pinot Blanc. For i de rigtige producenthænder kan det give en suverænt spændende vin, der har flere facetter, end man umiddelbart skulle tro.
Pinot Blanc er en hvidvinsdrue i Pinot Blanc gruppen. Den bruges både i hvidvine, i mousserende vine og i dessert vine og dyrkes mest i Alsace/nordøstlige Frankrig, nordvestlige Italien og Østrig, samt oversøiske lande, bl.a. USA, Argentina og Urguay.
Pinot Blanc er i familie med Chardonnay og er tit, ligesom en Chardonnay, mellemfyldig til kraftig - dog har den ofte en relativ lav, men god afbalanceret, syre. Pinot Blanc er meget modtagelig overfor egefadslagring. Og afhængig af geografi og producentens måde at lave vine på, herunder lagring, kan man få mange forskellige spændende Pinot Blanc typer ud af druen.
Smagen er ikke voldsomt dominerende, men ofte har en Pinot Blanc vin en fin smag af pære, æble, mandler, måske lidt røg og strejf af abrikos. Og så har den en sprød, mild syre, som alt i alt gør denne hvidvin meget anvendelig til mange forskellige måltider og fødevarer: Lige fra Quiche Lorraine, til nudler, grillmad, fisk, krydret mad, bl.a. med hvidløg, og ja selv til løgtærte.
2015 Pinot Blanc d'Alsace 'bio', Moltès kr. 98,00 - køb her
2016 Pinot Blanc d' Alsace, Cuvée Réserve 'bio', Domaine Martin Schaetzel kr. 132,00 - køb her
2009 Bourgogne Blanc, J. Roty kr. 144,00 - køb her
2010 Bourgogne Blanc, J. Roty kr. 158,00 - køb her
Se alle vores nyheder nedenfor, eller læs dem på www.kbvin.com.