
ALTERNATIVE BOURGOGNE-VINE
30.06.2017
Klemt inde mellem de to kendte appellationer Meursault og Volnay ligger Monthélie og har ført en tilværelse som skyggetanten i Matador. Men nu er der kommet fokus på også de lidt mere ukendte områder i Bourgogne i takt med, at prestige-vinene fra nærliggende vindistrikter i Bourgogne efterhånden har nået nogle prisniveauer, hvor mange begynder at lede efter alternativer i Bourgogne, hvor man stadig kan få en rigtig god kvalitet, men til mere fornuftige priser.
Côtes d'Or appellationen Monthélie ligger i Côtes du Beaune i Bourgogne, og selvom man her både fremstiller hvide og røde Monthélie vine, er det især de hvide, der er i fokus.
Mens de røde vine fremstilles på Pinot Noir, er hoveddruen for de hvide vine Chardonnay og ellers dyrkes der lidt Pinot Gris og Pinot Blanc.
I modsætning til f.eks. Volnay vinene, er Monthélie kendt for at være lidt mere robuste i stilen og en anelse mere "jordede" med en fin fylde og strejf af landliv.
De er ofte et fint alternativ, hvis man er på jagt efter en god Bourgogne til en rimelig pris, og én af de producenter, der har succes med både de hvide og røde Monthélie-vine er bl.a. Domaine Berhelemot, se her eller køb her