top of page

RULLY RULES!

30.06.2017

Det siges om en af Rully's absolutte topproducenter - Vincent Dureuil-Janthial - at der er få andre som ham, der på samme måde formår at lave hvide Bourgognevine med så meget elegance, karakter og renhed.

Ikke blot har Vincent Dureuil-Janthial et unikt talent for vinfremstilling. Han er også fuldstændigt perfektionistisk i sin tilgang til at lave hvide Bourgogne-vine og går ikke på kompromis med noget.

Allerede som teenager imponerede Vincent Dureuil-Janthial på sin far Raymond Dureuil's vingård, hvor han bl.a. fik lov til at vinificere en 1. cru Meix Cadot, som fik mange til at tro, at der var tale om en Chassagne-Montrachet.

Idag har Vincent Dureuil-Janthial sin egen vingård i hjertet af Rully lige ved siden af faderens vingård. Men hvor faderen laver vin som de altid har gjort, ønskede Vincent Dureuil-Janthial at lave vin på absolut topplan og førte sine moderne ideer om ufiltrerede vine og eksklusivitet i hvert et produktionsled ud i livet.

Vincent Dureuil-Janthial går desuden op i biodynamik og økologi og alt på vingården er økologisk certificeret. Men han skilter ikke med det. For det er ikke et kvalitetsstempel i sig selv, siger han. Vinen skal være god, fordi den er god, ikke fordi den er blevet produceret på en bestemt bæredygtig måde.

 

"Young Vincent Dureuil must rate as one of Burgundy’s great overachievers, demonstrating the quality that is possible in the Côte Chalonnaise…"

—The Wine Advocate

 

På Vincent Dureuil-Janthial's vingård fremstilles den mousserende vin Crémant de Bourgogne, Bourgogne Blanc og Bourgogne Rouge og så Rully-vinene i både hvide og røde, hvoraf især de hvide Rully er Dureuil-Janthial's flagskib .

Rully ligger i Côte Chalonnaise i Bourgogne i den østlige del af Frankrig. Tidligere har Rully stået lidt i skyggen af vinene mod nord, omkring Beaune og Nuits. Men i takt med prisernes himmelflugt i de berømte nabodistrikter, er der kommet meget mere fokus på bl.a. Rully, hvor man stadig kan få Bourgognevine af meget høj kvalitet, men til priser, der ikke er så opskruede som nordpå.

De hvide Rully vine laves på Chardonnay druer og vi har netop fået en helt ny spændende Rully hjem fra Dureuil-Janthial, nemlig 2015 Rully Blanc, fra marken Chêne.

Chêne ligger i et af de køligste steder i Rully og det giver denne hvidvin en helt anden stil og frugtoplevelse. Jordbunden er desuden helt speciel på det lille jordlod med ler og kalksten i undergrunden og et terroir, der forandrer sig inden for få kvadratmeter, hvilket gør det muligt for Dureuil-Janthial at lave en Rully-vin med et uhyre mangfoldigt udtryk.

For at tilføre vinene ekstra karakter, lagrer Vincent Dureuil-Janthial Rully-vinene på små egefade. Efter druerne er håndplukket, lagrer Rully Blanc, Chêne, således nogle måneder på franske egefade, hvoraf 25% er nye, hvorefter vinen fortsætter med at lagre videre i ca. 10 måneder på flaske. 
 


2015 Rully Blanc, Chêne 'bio' kr. 240,00 - køb her

Se alle Dureuil-Janthial's vine her

 

Retur til nyheder

Please reload

bottom of page