
VERDENS BEDSTE ROSÉ?
30.06.2017
Den sicilianske vinmand Guiseppe Russo er vant til at høre mange begejstrede superlativer om sine Girolamo Russo vine og ikke mindst hans Etna Rosato er en uhyre efterspurgt og kritikerrost rosévin, der har vakt opsigt. Senest var den under overskriften "Verdens bedste rosé" anmeldt i Berlingske Tidende til absolutte topkarakterer.
Rosé-vinen Etna Rosato fremstilles på skråningerne af vulkanen Etna, der stadig er aktiv. Det giver ofte nogle udfordringer for Guiseppe, da han må vente i mange år på at lavaen størkner, så der kan plantes nye vinstokke.
Det er primært de lokale rødvinsdruer Nerello Mascalese og Nerello Capucchio, han dyrker, og de trives i den kraftigt mineralske lavajord, der giver vinene en helt særligt udtryk. Også Guiseppe Russo's meget anmelderroste rosé vin, fremstilles af de lokale druer, som Guiseppe ihærdigt arbejder for at fremme kendskabet til, bl.a. gennem foreningen "Etna Boys", som han har etableret sammen med andre ambitiøse vinbønder fra Etna.
Druerne til Etna Rosato kommer fra Girolamo Russo's marker i San Lorenzo, hvor de fleste vinstokke er mellem 50-100 år gamle og dyrkes i mellem 5-700 meters højde på nordsiden af Etna. Det giver en unik koldklima rosévin med masser af saft og elegance, som har taget vinverdenen med storm.
2015 Etna Rosato 'nature', Girolamo Russo kr. 174,00 - køb her
Se alle Girolamo Russo's vine her