top of page

VINE HJEMKOMMET FRA J.-J. CONFURON

29.09.2017

Topdomainet J.-J. Confuron's vine er altid ventet med spænding og vi er glade for at kunne fortælle, at der netop er kommet nye forsyninger hjem fra den berømte vingård i hjertet af Bourgogne.

Traditionen tro er der både Chambolle Musigny, Nuits Saint Georges og Vosne Romanée 1. Cru blandt herlighederne tillige med flagskibet Romanée Saint Vivant Grand Cru for feinschmekkere.

 


2014 var endnu et svært år for mange Bourgogne-producenter, med regn, hagl, begrænset udbytte, råd og insekter, men J.-J. Confuron har alligevel fået noget godt ud af også denne årgang og kan opvise nogle elegante røde vine i deres karakteristiske Confuron-stil. 

Kender du  ikke J.J.-Confuron's vine i forvejen, kan vi f.eks. varmt anbefale domainets Chambolle Musigny 'bio', en elegant og frugtig Pinot Noir fra gamle vinstokke, hvor man stadig får rigtig meget Bourgogne til prisen. 

Og man skal være hurtig, hvis man vil have fat i gode Bourgognevine til stadigt rimelige priser, da dårligt vejr, lavt udbytte og forholdsvis få og dyre jordlodder, er en kombination, der har gjort kampen om de eksklusive dråber stadig hårdere for hvert år der går.

Se alle J.-J. Confuron's vine her

 

Retur til nyheder

Please reload

bottom of page