
EBERLE'S HJEMSØGTE VINKÆLDRE
27.10.2017
På denne tid af året omdannes Eberle's store vinkældre til "Eberle's Haunted Caves".
Men hvad gemmer der sig ellers i de fantastiske kældre hos en af Californiens mest karismatiske vinproducenter?
Gary Eberle, som er den legendariske grundlægger af Eberle Winery, er en mand med mange facetter. Han elsker sine Zinfandel og Cabernet Sauvignon druer over alt på jorden, og er kendt for sit seriøse vinarbejde i kælderen, hvor han kan bruge lang tid på at lave mesterværker af druerne som Love & Kisses og Killer Cabernet Sauvignon.
Men udover at være en dybt seriøs vinproducent, der har modtaget utallige hæderspriser, som bl.a. Lifetime Achievement for sin enorme betydning for californisk vinindustri, elsker Gary Eberle også sjov og ballade og til Halloween slår han sig virkelig løs.
Her åbner han vingårdens vinkældre under temaet "Eberle's hjemsøgte vinkældre", og denne aften i Oktober kan der i dén grad opleves gys og gru blandt vinfadene hos Eberle Winery. Der bliver pyntet op efter alle kunstens regler med spøgelser og spindelvæv og anden uhygge - og de besøgende elsker det! Også Gary selv!
Men når det hele er faldet til ro igen, er det værd at bemærke, hvad Eberle's vinkældre gemmer. Som en af de få i Californien har Eberle nemlig satset på amerikanske vine med fransk og italiensk islæt og nogle af hans mest populære vine er bl.a. Barbera, normalt kendt fra Italien, og Viognier, en typisk meget fransk vin/drue fra Rhône, men i Eberle's hænder med det bedste fra både USA og Frankrig.
Vi har netop fået nye forsyninger hjem og har du ikke allerede prøvet nogle af Eberle's vine, kan vi bl.a. anbefale disse vine:
2015 Viognier, Mill Road, kr. 210,00 - køb her
2015 Barbera, kr. 173,00 - køb her
2015 Zinfandel, kr. 230,00 - køb her
Se alle Eberle's vine her