
PAVENS VIN!
27.10.2017
Châteauneuf du Pape dækker et område på over 26 km2 og er en af de mest berømte appellationer i det sydlige Rhône i Frankrig. Området ligger omkring byen Avignon, hvor der har været dyrket vindruer og fremstillet vin i århundreder.
Châteauneuf du Pape henviser oprindeligt til Pavens nye slot, og var bygget til Pave John XXII, som sammen med forgængeren, pave Clement V, støttede de lokale vinbrug og havde stor indflydelse på vin-kulturen i området.
Der er strenge regler for fremstillingen af Châteauneuf du Pape vinene, og bl.a. må der ikke laves rosé vin, men kun hvid og rød Châteauneuf du Pape.
Der må bruges op til 13 forskellige druesorter i en Châteauneuf du Pape, hvoraf de mest almindelige er Grenache, Syrah og Mourvèdre.
Der er typisk tre forskellige stilarter indenfor Châteauneuf du Pape, hvor man taler om at en vinproducent enten er traditionalist, modernist eller avantgarde. Mange modernister foretrækker f.eks. at lave let tilgængelige Châteauneuf du Pape vine, der er frugtige og drikkevenlige, hvorimod traditionalister og avantgarden ofte vælger at lave mere komplekse vine, der også har et større lagringspotentiale.
En af Châteauneuf du Pape's mest berømte producenter er Domaine de la Solitude, som også er en af de ældste og mest respekterede vingårde på egnen. Og her kan man virkelig tale om "Pavernes vin".
Domaine de la Solitude's historie går nemlig tilbage til det 15. århundrede og vinslægten kan spores både til Châteauneuf du Pape i Rhône og til Toscana i Italien, hvor bl.a. forfaderen Maffeo Barberini i 1623 blev udnævnt til pave. Paver og vin har derfor altid været tæt forbundne hos Domaine de la Solitude, hvor symbolerne både går igen på flasker, logoer og våbenskjold, ligesom deres prestige-Châteauneuf du Pape vine er opkaldt "Cuvée Barberini".
Og den dag i dag er historien en vigtig del af Domaine de la Solitudes univers, hvor de kombinerer de lange historiske traditioner med moderne teknik. Selv mener Domaine de la Solitude, at deres vine på mange måder kan betragtes som en blanding af træk fra både traditionalister, modernister og avantgarden.
Samtidig har Domaine de la Solitude et helt unikt terroir, som ikke findes så mange andre steder i Châteauneuf du Pape, et terroir "blessed by the gods", som familien siger.
Terroiret består af en blanding af forhistoriske sten og tilfører vinene et spændende lag af mineralitet. Domaine de la Solitude laver både hvide og røde vine og de fleste af dem tilhører serien Prestige-cuvéer, der er Châteauneuf du Pape vine, som Domaine de la Solitude kun laver i de allerbedste årgange af de allerbedste druer.
2016 Châteauneuf du Pape Blanc, kr. 249,00 - køb her
2015 Châteauneuf du Pape Rouge, kr. 249,00 - køb her
2014 Châteauneuf du Pape Rouge, Cuvée Barberini, kr. 383,00 - køb her
2015 Châteauneuf du Pape Rouge MAGNUM, kr. 500,00 - køb her
2015 Châteauneuf du Pape Rouge, Cuvée Cornelia Constanza, kr. 555,00 - køb her
2010 Châteauneuf du Pape, Rouge, Réserve Secréte kr. 878,00 - køb her
Se alle Domaine de la Solitude's vine her