
FRANSKE FRISTELSER!
26.10.2018
Lige nu hersker en bagekrig omkring den franske specialitet Canalés, også kaldet "Bordeaux-kagen" og så "Bordelais-kagen". Men uanset udfaldet af kampen blandt madbloggere, så er Canalés en interessant hístorisk kage, som med fordel kan matches med en ligeså interessant fransk dessertvin, Sauternes.
Det siges, at den kendte klassiker Canalés stammer helt tilbage til middelalderens Bordeaux, hvor man dengang brugte æggehvider til at klare vinene. Æggeblommerne blev i overskud og af dem bagte man de mest utroligt lækre kager kaldet Canalés Bordeaux, som kan minde lidt om en karamelliseret brioche.
Canalés er anno 2018 enormt populære og de trendy kager kan bruges både som snack, til morgenmad eller som dessert med eller uden Chantilly creme.
Ifølge Forbes Magazine skulle de små franske kager bl.a. være kokken Claus Meyers favoritkager, fordi de ifølge ham er "magiske i al sin enkelthed", når det lykkes at få den rette smag ud af de forholdsvis enkle ingredienser.
Også den verdenskendte 3-stjernede Michelin kok Michel Roux Jr., bl.a. kendt for toprestauranten Le Gavroche i London, er glad for kagen og foreslår f.eks. i vinmagasinet Decanter, at man med fordel kan kombinere desserten med et rigtigt godt glas Sauternes, der giver det perfekte modspil til en Canalés og er hver en krone hver.
Om Sauternes:
Den søde franske vin Sauternes fremstilles af hvidvinsdruerne Semillon, Sauvignon Blanc og Muscadelle. Vindruerne har med forsæt været angrebet af Botrytis Cinera, hvilket giver en meget koncentreret og finesserig vin, med en fin balance mellem sødhed og syre, som gør det til en ideel vin til f.eks. foie gras, Canelés eller f.eks. desserter med frugt.
Sauternes, som kan blive meget gammel, er dyb gul og bliver med tiden nærmest kobberfarvet. Det siges, at en Sauternes kan blive op til 100 år før den reelt har frigivet al sin aroma og karakter. De typiske noter i en yngre udgave af Sauternes er dog normalt abrikos og fersken med strejf af honning.
Vores Sauternes kommer fra producenten Château Haut Mayne i Barsac, som laver nogle af områdets bedste Sauternes vine.
2015 Château Haut-Mayne, Sauternes, 370 ml, kr. 120,00 - køb her
2015 Château Haut-Mayne, Sauternes, 750 ml, kr. 200,00 - køb her